⚡️ Produktopdatering: Der har været stille i nogle måneder af en god årsag
Der er sket meget i 2026, og vi har først (lidt pinligt) først fået skrevet en produktopdatering nu. Her er det vigtigste: prøveperioder, rabatter, Stripe (inkl. flytning), Billy, ekstra betalingskort i kundeportal – og QuickPay.
Vi er helt henne på 10. marts, før der kommer en opdatering fra os. Det er ikke fordi, der ikke er sket noget. Tværtimod.
Vi har haft travlt med to ting: at bygge det, vi selv manglede for at kunne bruge Alunta på tværs af vores egne produkter, og at hjælpe de kunder, vi er begyndt at få i gang. Nogle har sagt meget konkret: “Hvis vi skal bruge Alunta, mangler vi X.”
Og så har vi bygget X.
Hvis I er cool og siger, at I gerne vil bruge Alunta og committe jer til det, så committer vi også til at få jer i gang med det, I skal bruge. Så længe det giver mening for Alunta i bred forstand. Vi laver ikke “custom”, men vi lægger gerne ekstra fokus, hvis I vil i gang.
Og ja: I skal ikke betale, før I er glade og tilfredse og gider bruge det. Men så vil vi også gerne have betalt.
Her er, hvad der er nyt.
Stripe-forbindelse (og flytning fra Stripe Billing)
Hvad er ændret?
I kan nu forbinde Alunta med Stripe som gateway. Og hvis I allerede kører abonnementer i Stripe, kan Alunta flytte dem over.
Hvem mærker det – og hvornår?
Alle jer, der i dag bruger Stripe som gateway (eller Stripe Billing) og gerne vil fortsætte med Stripe som gateway, men slippe for Stripe Billing-delen.
Hvad betyder det i praksis?
Når I forbinder Stripe, logger I ind på jeres Stripe, og Alunta tager de abonnementer, der kører derinde, og flytter dem over: kunder, abonnementsbetingelser, priser — alt det vi kan finde. Derefter fornyer kunderne bare i de intervaller, de allerede har. I skal ikke gøre noget manuelt.
Grunden til, at vi går op i det her, er ret enkel: Stripe som gateway er en virkelig lækker måde at komme hurtigt i gang på. Men vi vil gerne være et billigere og bedre alternativ til Stripe Billing — især hvis man går op i, at bogføringen hænger pænt sammen, og at posteringer ender rigtigt i regnskabssystemet.
Skal I gøre noget nu?
Kun hvis I vil flytte fra Stripe Billing: skriv til mig, så hjælper vi jer i gang med at forbinde og flytte.
Prøveperioder (trials) på abonnementer
Hvad er ændret?
Når I opretter et abonnement på en kunde, kan I nu starte med en prøveperiode og vælge, hvor lang den skal være.
Hvem mærker det – og hvornår?
Alle, der sælger abonnementer og gerne vil lade nye kunder komme i gang gratis først.
Hvad betyder det i praksis?
I kan fx sætte “2 måneders prøveperiode”, så første betaling først sker senere (i eksemplet fra i dag: oprettet 10. marts → første betaling 10. maj). Det kan også sættes op som standard i jeres self-service, så nye kunder automatisk får en prøveperiode, når de opretter et abonnement.
Skal I gøre noget nu?
Hvis I bruger self-service til at sælge online: tjek om det giver mening at sætte en standard-prøveperiode på jeres abonnementstyper.
Rabatter på abonnementer (procent eller fast beløb)
Hvad er ændret?
I kan nu give rabatter på abonnementer: procentvis eller som fast beløb, og I kan vælge periode og navn.
Hvem mærker det – og hvornår?
Jer der arbejder med abonnementer til daglig og har brug for at kunne justere for en kunde uden at lave noget bøvl.
Hvad betyder det i praksis?
Rabatter er en af de ting, der skal være fleksible, hvis man vil holde kunder glade og undgå unødvendig churn. Nu kan I lægge en rabat på et konkret abonnement og lade det gælde i en bestemt periode — uden at det bliver kompliceret.
Skal I gøre noget nu?
Hvis I i dag “løser” rabatter ved at ændre pris midlertidigt eller lave manuelle aftaler: brug rabat-funktionen i stedet, så det er til at finde igen.
Billy-integration
Hvad er ændret?
I kan nu vælge Billy som regnskabssystem i integrationerne.
Hvem mærker det – og hvornår?
Jer der bruger Billy og har ventet på, at det skulle være en mulighed på linje med de andre regnskabssystemer.
Hvad betyder det i praksis?
Det bliver lettere at få posteringer til at lande rigtigt, når regnskabet er koblet på — og når vi allerede har en “regnskabs-rygrad” i Alunta, er det meget hurtigere at få en ny integration på plads.
Skal I gøre noget nu?
Hvis I bruger Billy: tjek integrationerne i Alunta og slå Billy til.
Ekstra betalingskort i kundeportalen (sekundært kort)
Hvad er ændret?
Kunder kan nu tilføje et ekstra (sekundært) betalingskort til den aftale, de har med jer — inde i kundeportalen.
Hvem mærker det – og hvornår?
Alle, der sælger abonnementer og vil miste færre betalinger, når et kort udløber eller bliver skiftet ud.
Hvad betyder det i praksis?
Det her er en ret overset nøgle til at sikre betaling: hvis kunden kan tilføje et ekstra kort, er der mindre risiko for at misse en betaling (og mindre risiko for churn, fordi der ikke bliver betalt). Kunden kan stadig hente fakturaer og rette oplysninger i portalen — nu kan de også sikre sig selv lidt bedre.
Skal I gøre noget nu?
Hvis I allerede bruger kundeportalen: overvej at bede jeres kunder om at tilføje et ekstra kort, især hvis I ofte ser kort-fejl.
QuickPay (og status på gateways)
Hvad er ændret?
Vi har også QuickPay nu. Det betyder, at vi pt. har tre gateways.
Hvem mærker det – og hvornår?
Jer der foretrækker QuickPay (eller gerne vil have et alternativ til Stripe).
Hvad betyder det i praksis?
Vi sigter efter et enkelt udgangspunkt: UnPay, QuickPay, Stripe — og så MobilePay på et tidspunkt. Med det setup mener vi ikke, der står noget i vejen for, at man kan komme i gang og få værdi af Alunta.
Skal I gøre noget nu?
Kun hvis I specifikt vil køre på QuickPay: vælg den gateway i jeres setup.
Det vi kigger på nu: Leverandørservice og forbrugsafregning
Hvad er ændret?
Intet udgivet her endnu, men det er det, vi arbejder aktivt på.
Hvem mærker det – og hvornår?
Leverandørservice: flere kunder har sagt, de mangler det, og vi gør store fremskridt.
Forbrugsafregning: hvis I har produkter, hvor I betaler omkostninger på vegne af kunden (fx SMS’er eller digitale underskrifter), og I har brug for at holde styr på forbrug og fakturering ud fra det.
Hvad betyder det i praksis?
Det er de næste “store praktiske ting”, som gør det nemmere at drive abonnementer uden manuelle mellemregninger og løse ender.
Skal I gøre noget nu?
Hvis I sidder med en konkret arbejdsgang, der gør leverandørservice/forbrug svært hos jer: skriv til mig, så bruger vi det som input (så længe det giver mening i bred forstand).
Hvis I vil have mere ud af de her produktopdateringer i jeres brug af Alunta, så sidder jeg klar på oliver@alunta.com og svarer personligt.