Menneskene bag Alunta

Vi kender arbejdet. Derfor bygger vi Alunta.

Vi er Bo, Emil og Oliver. Vi bygger Alunta, så du kan bruge mindre tid på at administrere din forretning og mere tid på det, du startede den for.

Følg vores historie
Emil Højbjerg, Bo Møller og Oliver Lindebod taler sammen omkring en computer i sofaen.
Emil, Bo og Oliver. Tre medstiftere. Et fælles projekt.

Alunta er grundlagt af

  • Bo Møller
  • Emil Højbjerg
  • Oliver Lindebod

Tre danske iværksættere med mere end ti års erfaring med at bygge virksomheder og software. I dag ejer vi Langsom sammen og arbejder videre med de produkter, vi gerne selv vil bruge.

Skriv til os

Et problem fra vores egen hverdag

Et regneark kan meget. Indtil det bliver et fuldtidsarbejde.

Kunder i ét ark. Fornyelsesdatoer i et andet. Fakturaer, der skulle sendes, og betalinger, der skulle kontrolleres. Vi har selv siddet med det hele og forsøgt at holde oplysningerne opdaterede på tværs af systemer.

Når en kunde ændrede abonnement, skulle ændringen følge med overalt. Når en aftale blev fornyet, begyndte arbejdet igen. Det var den slags opgaver, der tog tid fra kunderne og fra at udvikle vores egne produkter.

Alunta voksede ud af ønsket om at få de ting til at hænge sammen. Fra aftalen med kunden til fakturaen, betalingen og bogføringen. Den erfaring er stadig vores udgangspunkt, når vi vælger, hvad der skal blive lettere næste gang.

Vejen hertil

Bygget med erfaring. Udviklet med tålmodighed.

Alunta er et ungt produkt med erfarne mennesker bag. Her er nogle af de skridt, der har formet det.

Læs Langsoms tilbageblik på lanceringen
  1. Før Alunta

    Det samme problem, igen og igen.

    Gennem mere end ti år med virksomheder og software mødte vi de samme opgaver omkring abonnementer. Vi ville bygge en abonnementsmotor, vi kunne bruge igen.

  2. Marts 2025

    De første indblik.

    Alunta blev præsenteret i en tidlig version. Idéen tog form som et samlet sted til abonnementer, fakturering, betalinger og bogføring.

  3. 3. november 2025

    Lanceringen blev annonceret.

    Bo var med til at annoncere Aluntas lancering i SaaS Købmænd. En abonnementsmotor, der kunne bruges af flere end os selv.

  4. Arbejdet fortsætter

    Flere forbindelser. Mindre administration.

    Vi udvikler videre med kunderne: integrationer, et åbent API og MCP-adgang, som forbinder din AI med Alunta. Du kan følge de konkrete ændringer i udviklingsnyt.

Se det seneste udviklingsnyt

En del af Langsom

Et langt perspektiv på din hverdag.

Alunta er en del af Langsom, hvor vi bygger, køber og driver softwarevirksomheder. Vi tror på det, der bliver bedre, når man bliver ved: at kende sit produkt, lytte til kunderne og tage ansvar for de små detaljer.

Selskabet bag Langsom har mere end 15 års historie i København. Alunta er et nyere kapitel i den historie. Det lange perspektiv betyder noget for os, fordi dine abonnementer også er et løbende forhold til dine kunder.

Mød Langsom og vores øvrige produkter

Sådan arbejder vi

Tæt på produktet. Tæt på dig.

  1. Vi starter med arbejdet.

    En funktion skal løse en konkret opgave. Vi interesserer os for, hvordan du opretter en aftale, følger en betaling og får bogføringen til at passe. De detaljer former produktet.

  2. Du kan tale med os.

    Har du spørgsmål eller brug for hjælp til din opsætning, kan du skrive til teamet. Beskriv din hverdag og det, du gerne vil opnå. Så har vi et godt sted at starte.

  3. Vi bliver ved med at forbedre.

    Produktudvikling er en del af vores daglige arbejde. I udviklingsnyt kan du følge nye muligheder og rettelser og se, hvordan Alunta udvikler sig over tid.