EBITDA (udtales “ee-bit-da” eller “ebit-da”, hvis du er en rigtig rebel) er en af de finansielle forkortelser, som på overfladen kan virke som en hemmelig kode, kun kendt af kryptiske bogholdere og finansnørder. Men frygt ej, kære læser, for det er faktisk ikke så skræmmende, som det lyder. Eller måske lidt, men bare rolig, vi skal nok klare det sammen.
EBITDA står for “Earnings Before Interest, Taxes, Depreciation, and Amortization”. På dansk vil det blive noget i stil med “Indtjening før renter, skat, afskrivninger og afdrag”. Det er en målestok, der bruges til at vurdere en virksomheds driftsresultat, før vi tager højde for alle de kedelige ting, som regnskabsafdelingen skal håndtere. Det er lidt ligesom at regne ud, hvor mange penge du ville have, hvis du ikke skulle betale husleje, skat, forsikring og mad. Ret meget, ikke?
Hvis du spekulerer på, hvorfor nogen ville gøre det, så er det fordi EBITDA kan give en ret god ide om, hvor meget penge en virksomhed genererer fra dens kerneforretning. Det er en måde at se på, hvor godt en virksomhed klarer sig, uden at skulle bekymre sig om ting som skat og afskrivninger, der kan variere meget og derfor gøre det sværere at sammenligne virksomheder. Det er lidt som at vurdere, hvor god en fodboldspiller er ved kun at kigge på deres mål, og ignorere, hvor mange gule og røde kort de får.
Men ligesom med fodbold, er det vigtigt at huske, at EBITDA ikke fortæller hele historien. Det er en del af det større billede, men det kan ikke stå alene. Man kan for eksempel ikke ignorere skat og renter for evigt – tro mig, jeg har prøvet. Og der kan være stor forskel på, hvordan forskellige virksomheder beregner deres EBITDA, så det er ikke altid, man sammenligner æbler med æbler. Måske er det mere som at sammenligne æbler med… pærer?
Pointen er, EBITDA er et nyttigt værktøj, men det er ikke den hellige gral. Det er som en god joke – det kan lysne stemningen og gøre tingene lidt sjovere, men man kan ikke leve af det alene. Så næste gang du hører nogen nævne EBITDA, kan du nikke klogt og sige “Ah, ja, indtjeningen før alle de kedelige ting. Jeg ved godt, hvad det er.” Og hvem ved, måske vil de endda tro på dig.
